mandag den 27. januar 2014

Vintertur til Lille Høgsholt Bæk 26. jan. 2014

Så kom min søn Søren og jeg ud til Lille Høgsholt Bæk søndag den 26. jan. 2014 i ca. minus 5 C og blæsevejr. Men solen skinnede og der var læ som sædvanlig nede i dalen ved bækken. Her er den video jeg optog af bækkens vand og ikke mindst isformationerne: https://www.youtube.com/watch?v=Q5yUADZvxZY



søndag den 8. september 2013

Video om Stien ved Lille Høgsholt Bæk

Optaget i foråret - her er en dogma video om stien ved Lille Høgsholt Bæk. Video om stien ved Lille Høgsholt Bæk

 

lørdag den 31. august 2013

 Friluftgudtjeneste ved Lille Høgsholt Bæk

Søndag d. 9 September kl. 14.00 afholder Grønt Forum og Hover menighedsråd grøn gudstjeneste og efterfølgende koncert på stien ved Lille Høgsholt Bæk. Mødested: enden af villavejen Stenbukken, 7100 Vejle.

 
Målgruppe: Alle
Arrangør: Hover Kirkes menighedsråd og
 
Grønt Forum, groentforum@mail.dk

Følg dette link for at læse mere om arrangementet: arrangement nr. 9 i Naturens Dag folderen her: http://www.oplev.vejle.dk/Top-15-oplevelser/Naturens-dag--september/Naturens-dag-2013.aspx
Naturens dag arrangementer i hele Danmark:  http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=31138

søndag den 12. februar 2012

Vintertur til bækken, 12. feb. 2012

Solen skinnede og sneen var fugtig i dag, med temperaturen lige omkring nul. Turen gik til bækken i dag, hvor jeg optog denne video af Lille Høgsholt Bæk klædt i et tyndt lag is, med åndehuller hist og her. Nyd den:

Meget tyder på at forår er på vej. Men jeg kunne se at flere havde været nede ved bækken her i løbet af den seneste tid. Så vinteren er også en oplagt tid til at tage ud og nyde stien ved Lille Høgsholt.

mvh Peter Wade

lørdag den 10. september 2011

Naturens Dag Sept. 11, 2011

Programmet for Naturens Dag ved Lille Høgsholt Bæk findes her: https://sites.google.com/site/stifinderne/naturens-dag-2011

Vores ny folder om stien ved Lille Høgsholt Bæk kan downloades her:

mandag den 30. maj 2011

Arbejdsdag 7. maj 2011



Vi var ca. 12 deltagere i arbejdsdagen ved Lille Høgsholt Bæk lørdag den 7. maj. En ganske flot solskinsdag. Perfekt vejr til de mange opgaver. Vi fik lavet trapper og støttet stien med afstivende brædder de vanskelige steder. Og vi fik bygget en lille bro og sat en ny bænk nede ved bækken. Billederne kan ses her: Stifindernes arbejdsdag.

onsdag den 16. februar 2011

Stien ved Lille Høgsholt Bæk


Stien starter ved indgangen til skoven ved bækkens østlige højdedrag, ved enden af markvejen fra Uhre landsby (ved Petersmindevej). Fra Uhre til skoven er der en tur pa ca. 1 km. Ruten i skoven og langs bækken og tilbage til kanten af skoven er ca. 800 meter. Samlet set, fra bebyggelse ved Uhre er ruten pa ca. 2,8 km. Når Planetbyen er mere udbygget vil afstanden fra de nye veje og boliger i Planetbyen til stien ved bækken blive reduceret fra knap 1 km. til ca. 250 meter.

Stien i skoven begynder med kig ud over dyrkede marker, og ud over Vejle Ådal, og
Kongens Kær, som kan ses mod syd. Skoven er primært fredsskov i en meget dyb dal som indeholder et af de vandløb i Danmark med størst fald. Lille Høgsholt Bæk blev forbavsende nok først kortlagt for alvor i forbindelse med VVM-redegørelsen "Forbindelsesvej vest om Uhre" i 2008. I denne redegørelse kan man læse at bækkens og naturområdets kvalitet vurderes som meget høj. Bækkens fysiske og biologiske tilstand opnår den højest opnåelig klassificering.

Der er tale om en skov i drift, så der vil være områder med ung vækst og med ældre skovvækst. Der er tale om varieret skovdrift med løvskov og nåleskov, samt et rigt fugle og dyreliv. På forskellige ture i skoven og langs bækken er der set rød glente, hørt fuglekonge, og set tegn på ugler.

Stiforløb i skoven:
Fra skovens kant er der plateau med udkig over den dybe dal. Her er der etableret et
rekreativt opholdssted med bord/bænk sæt. Herfra drejer man mod sydvest, mod et udkigspunkt, med flot udkig over dalen. Fortsætter man mod vest ender man ved endnu en bord/bænk sæt tæt ved skråningen ned mod bækken. Her er der etableret en klatresti med reb. Her kan man klatre ned til en sti som fortsætter opstrøms langs bækken (mod nord).

Fra udsigtspunktet kan man vandre tilbage til plateauet og dreje mod nord og gradvist nedad eksisterende skovej mod vest og syd, hele vejen ned til bækken. Ned i nærheden af bunden af klatrestien kan man dreje mod højre og vandre opstrøms langs bækken. Der er på denne del af stien en afstikker til bækken, hvor der i foråret 2011 etableres en lille bro til den modsatte bred. Her etableres en bænk, hvor man kan sidde og nyde lyden af vandet og kigge nedstrøms.


Herfra kan man gå tilbage til hovedstien og fortsætte mod nord, over et flot lille tilløb til Lille Høgsholt Bæk. Der følges en trampesti op mod den eksisterende skovvej. Denne vej fører tilbage mod syd over tilløbet til bækken og tilbage til udgangspunktet ved plateauet.


-Peter 16.2.2011