søndag den 24. februar 2008

Stifinderne på Hover-Uhrhøj - artikel i Notabene Marts 08


Stifinderne på Hover-Uhrhøj




Vil du være med til at finde nye stier eller udbedre eksisterende stier i Hover-Uhrhøj området? ¨


I januar i år mødtes en mindre gruppe borgere for at drøfte mulighederne. Vi har brug for at endnu flere giver deres idéer videre og deltager aktivt i forskellige opgaver – alt fra at mødes og drøfte ruter og forskellige typer af stier til besigtigelser af stier. En del af arbejdet kan være møder med Vejle Kommune om finansiering eller medfinansiering af stier. Indtil videre har gruppen bl.a. drøftet følgende muligheder (som også kan have interesse for borgere i Grejsdalen og Vestbyen):

- etablering af natursti i skoven eller stier langs skovbrynet ved skov og skrænt ved Petersminde og Planetbyen ved Uhre.
- etablering af en mere direkte og trafiksikker gang og cykelsti fra Petersminde til Hover Kirke
- Udbedring af og udvidelse af stiforbindelser ved Polsterbæk (mellem Uhrhøj og Grejsdalen)
- Kortlægning og videre udbygning af stiforbindelser fra by til land, herunder arbejde med midtbystier der forbindes med Hover-Uhrhøj området.

Hvis du er glad for at have gode stier at gå, løbe og cykle på og ovenstående vækker din interesse så tag kontakt til en af følgende:

Britta Edelberg, Hover Kirkevej 49B, tlf.75853865
Niels Damgård, Arne Poulsens Vej 11, tlf. 75834050

Du kan også sende ideer til stier til os på Britta Edelbergs e-mail: Brittaedelberg@hotmail.com

Første tur for Stifinderne

Britta, Thomas L. og Peter gik i 3 timer i dag. Start ved Fjordglimt og slut midt på Planetbyens pløjemarker. Med afstikker til Himmelpinde og med nogle af kommunens bedste udsigter. Denne sydvendte skrænt har stor potentiale med muligheder for stier til alle behov og evner... fra den lidt sværre sti på tværs af kildevælde til den mere flade sti oppe på marken ved skovbrynet. Vi fandt 2 steder hvor der kunne søges midler til forbedringer... 1 ved Fjordglimt hvor der er behov for en trappe og/eller hængebro, og 1 vest for det nedlagte renseanlæg, hvor der er behov for træbro på tværs af et flot kildevæld. Britta indkalder til et møde inden for de næste 2 uger hvor en projektansøgning og fordeling af roller kan drøftes.