lørdag den 22. marts 2008

Tur ned til Lille Høgsholt Bæk

I sidste weekend gik Mette (min kone) og jeg ned til bækken vest for Planetbyen (vistnok hedder den Lille Høgsholt Bæk), den som Niels Damgård har talt så meget om. Og til vores store overraskelse er der tale om en rigtig flot og dyb dal og en bæk med rigtig meget vand i (i hvert fald her i marts). Se her tre videoer på Youtube af bækken og et enkelt tilløb til bækken. Det bliver spændende at se hvor meget vand der er her til sommer. De ruter vi tog var langs de to gamle markveje vest for Uhre by. De to veje som også er vist på de gamle kort fra 1860'erne. Se bækkene på følgende link: http://www.youtube.com/user/stifinderwade

mvh Peter

søndag den 9. marts 2008

Stifindertur nr. 2

Niels, Britta, Annelise og Peter har været ud og gå tur fra bageren bagom Grønningen og Fjordglimt og over til renseanlægget og regnvandsbassinet ved Ledavej. Som I kan se af denne video har det ikke været nemt at komme gennem de stejle slugter ved hjørnet af Grønningen og Fjordglimt. Her står vi overfor en vanskelig udfordring. Overvejelserne går derfor på at udbedre stien fra Fjordglimt og over til renseanlægget, i første omgang.



På følgende link kan man se fotos fra stifindertur 2: http://picasaweb.google.com/stifinderwade/Stifinder2/photo#s5175842582554487586

torsdag den 6. marts 2008

Stivision nr. 1 på plads HUSK ny tur 9.3.




På mødet hos Niels Damgård den 5. marts blev vi enige om at indsende en ansøgning om etablering af 1. etape af en stivision der går fra bageren, bagom Grønnegade og Fjordglimt og over forbi det nedlagte renseanlæg og med slut i skovbrynet i nærheden af Gaiavej. Se visionskort under dias og på vedlagte kort...blå er hele visionen, rød er 1. etape. Niels koordinere ansøgningen, Britta vil fortsat stå for indkaldelser og det nye medlem Annelise Timm vil kigge lidt på budgetplan. Britta har lavet foreløbig aftale med et firma der kan hjælpe med det tekniske/anlæg. Vi får brug for skønsmæssig 15 - 20 mennesker til at hjælpe med anlægsarbejdet. Søndag den 9.3. kl 15 mødes vi ved bageren og skal detajlkortlægge 1. etapens rute. Vel mødt !

mandag den 3. marts 2008

Møde den 5. marts Hos Niels Damgård


Hej alle sti-interesserede på Hover-Uhrhøj. Husk, næste møde er 5. marts 08 hos Niels Damgård, Arne Poulsensvej 11. Ses. mvh Peter Wade

søndag den 24. februar 2008

Stifinderne på Hover-Uhrhøj - artikel i Notabene Marts 08


Stifinderne på Hover-Uhrhøj




Vil du være med til at finde nye stier eller udbedre eksisterende stier i Hover-Uhrhøj området? ¨


I januar i år mødtes en mindre gruppe borgere for at drøfte mulighederne. Vi har brug for at endnu flere giver deres idéer videre og deltager aktivt i forskellige opgaver – alt fra at mødes og drøfte ruter og forskellige typer af stier til besigtigelser af stier. En del af arbejdet kan være møder med Vejle Kommune om finansiering eller medfinansiering af stier. Indtil videre har gruppen bl.a. drøftet følgende muligheder (som også kan have interesse for borgere i Grejsdalen og Vestbyen):

- etablering af natursti i skoven eller stier langs skovbrynet ved skov og skrænt ved Petersminde og Planetbyen ved Uhre.
- etablering af en mere direkte og trafiksikker gang og cykelsti fra Petersminde til Hover Kirke
- Udbedring af og udvidelse af stiforbindelser ved Polsterbæk (mellem Uhrhøj og Grejsdalen)
- Kortlægning og videre udbygning af stiforbindelser fra by til land, herunder arbejde med midtbystier der forbindes med Hover-Uhrhøj området.

Hvis du er glad for at have gode stier at gå, løbe og cykle på og ovenstående vækker din interesse så tag kontakt til en af følgende:

Britta Edelberg, Hover Kirkevej 49B, tlf.75853865
Niels Damgård, Arne Poulsens Vej 11, tlf. 75834050

Du kan også sende ideer til stier til os på Britta Edelbergs e-mail: Brittaedelberg@hotmail.com

Første tur for Stifinderne

Britta, Thomas L. og Peter gik i 3 timer i dag. Start ved Fjordglimt og slut midt på Planetbyens pløjemarker. Med afstikker til Himmelpinde og med nogle af kommunens bedste udsigter. Denne sydvendte skrænt har stor potentiale med muligheder for stier til alle behov og evner... fra den lidt sværre sti på tværs af kildevælde til den mere flade sti oppe på marken ved skovbrynet. Vi fandt 2 steder hvor der kunne søges midler til forbedringer... 1 ved Fjordglimt hvor der er behov for en trappe og/eller hængebro, og 1 vest for det nedlagte renseanlæg, hvor der er behov for træbro på tværs af et flot kildevæld. Britta indkalder til et møde inden for de næste 2 uger hvor en projektansøgning og fordeling af roller kan drøftes.